En rekreativ bydel
med god infrastruktur
Risskov Engpark byder på nogle af de bedste udearealer i Aarhus, der tilbyder gode muligheder for motion, afslapning og socialt samvær.
Få pulsen op med løbetur om Egå Engsø, find fred og ro i den skønne natur i Riis Skov, og nyd sommeren i solens varme stråler på altanen, tagterrassen, sandstrandene og i det afkølende, klare vand på Bellevue Strand eller Den Permanente.
Skal du ind til centrum, kan du hurtigt komme derind med offentlig transport. Få hundrede meter væk fra din bolig på Brassøvej går letbanen fra Torsøvej St. Herfra tager det blot 10 minutter at komme ind til Aarhus C ved DOKK1.
Studerer du på Aarhus Universitet, kan du med buslinje 16 og 18 komme til Aarhus Universitet på 12 min.
Står du og mangler lasagneplader, lagkagebunde eller løg, finder du et bredt udvalg af dagligvarer i din lokale Rema 1000 lige om hjørnet.
Dit nye nærområde har meget at byde på
Bellevue Strand
Få danske strande kan måle sig med Bellevue Strand, der med sit meget fine sand og få sten i vandet er som skabt til dig, der har sarte fødder. Stranden strækker sig over 1,5 km og er populær blandt både børnefamilier, unge og ældre.
Da stranden er stenfri, og du skal et stykke ud, før der bliver dybt, er den yderst børnevenlig med god adgang til badebroer, gode parkeringsmuligheder, toiletfaciliteter, legeplads og kiosk.
Riis Skov
Skoven, der har lagt navn til bydelen, ligger nord for Aarhus Havn. Skoven bliver hyppigt anvendt til gå- og løbeture, hvor skovens mange stier baner vej for ruter langs med og ind i skoven.
Om foråret spreder sig en duft af spiselige ramsløg, der næsten dækker hele skovbunden i området. Fra de høje skrænter finder du også den smukkeste udsigt over Aarhus Bugt.
Sport og idræt
Er du en af de mange, der er hoppet på padelvognen, er der gode nyheder til dig. En lille kilometer væk fra din bolig ligger Match Padel Aarhus, der med sine 9 indendørsbaner og 2 udendørsbaner er det største Padel center i Jylland.
Vil du hellere slå bolden i hul fremfor over nettet, byder Mollerup Golf Club på Danmarks hyggeligste golfbane.
Området byder også på flere fitnesscentre, tennis- og squash, roklub, fodboldklub med mere.
Storindkøb
Skal du købe stort ind, finder du Kvickly, Fakta og Netto i Veri Center, som også inkluderer 20 specialbutikker med et stort udvalg af mærkevarer indenfor mode, sport og livsstil. På førstesalen kan du holde formen ved lige i Fitness United.
Der er 350 parkeringspladser med 3 timers gratis parkering, så du snildt kan nå at overstå alle indkøb.
Leo’s Legeland
Få kilometer væk fra din bolig, finder du et hit for børnefamilien, hvor store som små kan slippes løs i Leo’s Legeland, der er Nordens største legelandskæde. På tusindvis af kvadratmeter kan børnene boltre sig med sjov og leg og brænde krudt af med lokale jævnaldrende.
Legelandet har åbent alle ugens dage – hele året rundt.
Bolig og møbler
Mangler du en lampe, køkkenredskaber eller ekstra skabsplads? I dit lokale varehus finder du møbler, boligtilbehør og inspiration til hjemmet i en lind strøm i IKEA. I samme område finder du også bl.a. Silvan, Ilva og STARK.